Farver/udsmykning
Kolding Kommune, Ålegården — farvesætning, wayfindig og udsmykning
Kunstprojektet på Ålegården for Kolding Kommune er ved at nå sin afslutning og kun de sidste detaljer mangler før den officielle indvielse d. 18. august. På Ålegården er der arbejdet med at skabe en helhed gennem bygningens 7000 m² mellem farvesætning, udsmykning og wayfinding. Kunstprojektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem designer/kunstner Kristine Mandsberg og Arkitekt mAA Anne Mette Rasmussen/D‑sign Tegnestuen, der samtidig har fungeret som projektleder på opgaven. I forbindelse med projektet har designer/kunstner Kristine Mandsberg udviklet nye lydpaneler til kantinens udsmykning.
Ålegården skal fremover huse en række af Kolding Kommunes afdelinger, som hjælpemiddelafdelingen, hjemmepleje, hjemmehjælp, sygeplejeklinikker, dagplejeadministration, økonomiafdeling, digitalisering & Nexus, SSR, designkonsulenter, chefgruppen, kvalitetsafdeling samt direktions- og mødelokaler.
Fakta: Kolding Kommune har stået for renoveringsopgaven af den 7000 m² store bygning i samarbejde med Tegnestuen Mejeriet. Kunstprojekt: farvesætning, wayfinding og udsmykning er udført af kunstner/designer Kristine Mandsberg og D‑sign Tegnestuen.
Kolding Kommune, Ålegården — farvesætning, wayfinding og udsmykning
Ålegården i Kolding er ved at blive renoveret. Det er Kolding Kommunes Kommunale Ejendomme der står for projektet i samarbejde med Tegnestuen Mejeriet. Bygningen er på 7000 m² og skal huse Sygepleje, hjælpemiddelafdeling, hjemmesygepleje, dagplejeadministration, økonomiafdeling, designkonsulenter, administration etc. D‑sign Tegnestuen skal sammen med kunstner/designer Kristine Mandsberg stå for at farvesætte bygningen, for wayfinding og for udsmykning. Det spændende samarbejde mellem Kristine Mandsbjerg og D‑sign Tegnestuen er godt i gang og hele projektet blev præsenteret og godkendt af Byggestyregruppen d. 02.11.22. Projektet udvikles i et tæt samarbejde med brugere af huset, en konsulent fra Trapholt, Kolding Kommune og Tegnestuen Mejeriet. Realiseringen af Kristine Mandsbergs kunstneriske udsmykning er nu godt i gang her i begyndelsen af februar ’23 — opgaven varetages af Malerfirmaet Vagn Poulsen og deres dygtige malere.
Indretning, farvesætning og forslag til grafisk udsmykning for Kolding Kommune på Riis Toft Tandpleje.
Kolding Kommunes tandpleje Riis Toft er blevet indrettet og farvesat af D‑sign Tegnestuen. Projektet er udført i samarbejde med tandplejens arbejdsgruppe og Kolding Kommunes Afdeling for Kommunale Ejendomme, der har stået for bygningsændringerne.
Farvesætning og forslag til wayfinding og grafisk udsmykning for Haderslev Kommune.
Farvesætning og forslag til grafiske mønstre på Vestermarkskolen i Svendborg Kommune.
Artikel i tidsskriftet DeFarver om D‑sign Tegnestuens indretning og farvesætning på Marielundskolen i Kolding
Marielundskolen i Kolding er en specialskole og skoleinspektør Henrik Balle Lauridsen udtaler: “Farvesætningen og de grafiske mønstre i skolens fire meter brede gangarealer har været med til at ændre adfærden hos de ofte udadreagerende elever — tænk at farver kan gøre så stor en forskel”.
Indretning, farvesætning og grafiske mønstre på Marielundskolen
På D‑sign Tegnestuen har jeg det seneste år samarbejdet med Schmidt Arkitektfirma, Kolding Kommune og personale og ledelse på Marielundskolen om renovering af Marielundskolen i Kolding. D‑sign Tegnestuen står for indretning, farvesætning og design af grafiske elementer. Skolen er en special skole og i forbindelse med renoveringen af skolen har det været vigtigt at skabe en bedre udnyttelse af de 4 meter brede gangarealer, så de kan anvendes som et aktiv for børn og lærere på skolen. Ved at lægge halvcirkler på gulvet udført i Forbos Marmoleum Walton og male farvede felter på vægfladerne er der skabt rum i rummet. Skolen blev indtaget af børn, personale og forældre i begyndelsen af juni 2019.
Farvesætning og grafisk udsmykning for Kolding Kommune og Kolding Boldklub
På D‑sign Tegnestuen er jeg i gang med et farvesætnings og udsmykningsprojekt for Kolding Kommune og Kolding Boldklub. Da brugerne blev involveret udviklede den grafiske udsmykning sig! Ideen om at arbejde med grafikken i fodboldbaner, blev pludselig også til et anvendeligt strategi board ved at vi printer udsmykningen på magnetiske whiteboard plader på 150 x 250 cm.
Inspiration til nye farvesammenstillinger hentes bl.a. fra naturen
D‑sign Tegnestuen har udviklet dialogredskabet ‘Ligheder & Forskelle’
Dialogredskabet er blevet færdigudviklet i samarbejde med Grafiker Kamilla Asmussen fra firmaet ‘i made this’ og der er bl.a. arbejdet meget intenst på at få farverne til at svinge sammen på den helt rigtige måde!
Belysningsprojektet ved platformene v. Kolding Å er etableret i august 2017
D‑sign Tegnestuen arbejder med belysning
I forbindelse med belysningsprojekter arbejder jeg på D‑sign Tegnestuen med lyset som ledetråd gennem en by, som stemningsgiver i en indretning eller til at sætte særlig fokus på udvalgte genstande i en udstilling. Gennem mit mangeårige virke i bestyrelsen i Dansk Center for Lys — Sydjyske Kreds og i juryen for Den Danske Lyspris, har jeg arbejdet med og studeret lys og belysning i mange sammenhænge — både i byrum, i indretningsprojekter og på museer.